Efter første modul opdagede jeg nemlig til min rædsel, at mine jeans havde en rimelig stor flænge...ja, lad os sige i nærheden af lynlåsen. Til mit held (haha) havde jeg alle modulerne i samme lokale - jeg flyttede mig stort set ikke ud af stolen.
Selvom jeg ikke kunne se det sjove i situationen med det samme, så havde min veninde Julie ingen problemer. Hendes smittende latter fik dog også gang i mit smilebånd - as usual :)
 |
| Just my luck |
Jeg sad bare og ventede på at komme ud i gangen til min dejligt varme og LANGE jakke hele dagen. Jeg har fået et helt nyt forhold til den gamle sag!
På trods af de små gode ting, var det sgu en ret dårlig dag.
Men (det er så her fornuften og lageret af spekulationer sætter ind) allerede nu, hvor jeg sidder hjemme på mit hyggelige værelse og reflekterer over dagens held, så tager jeg det ikke så tungt, og ærlig talt kan jeg dårligt se andet end det sjove i situationen mere. Så er det egentlig ikke spild af dag, at lade den blive ødelagt af noget, som man alligevel morer sig over bagefter? Hvis jeg har haft en dårlig dag - hvis de fleste mennesker på FML har haft en dårlig dag, hvad fanden har de sultende børn på Afrikas Horn så haft? Hvad fanden har de civile i arabiske krigsområder så haft?
Get my point?
Hvis nu man fortsætter i det spor, så kan man præstere at bygge en klods af skyldfølelse og frustration op, en klods der har smækket begge arme om benet på én - akkurat ligesom de der små julebamser med magnetpoter! Ligesom med julebamserne med magnetpoter kan man ikke bruge det til en skid.
Jeg er lidt af en fan af konstruktive ting, men jeg er desværre også indehaver af nogle af de mest opgivende skuldre ever seen! Jeg har en tendens til at skubbe uløselige og evigt "forkerte" situationer/emner ud af hovedet; Jeg får det dårligt af at tænke på dem, og jeg kommer ingen vegne med det.
Men alligevel virker det i mit hovedet forkert at "opgive" alle de håbløse fænomener rundt om os. F.eks. mord og krig. Alle kan vist blive enige om, at det ville være ideelt hvis hverken mord eller krige forekom, men det gør de nu engang, og man må vist konstatere at det nok aldrig ændrer sig.
Men jeg er et menneske - jeg vil nok altid håbe.
Song of the day
Ingen kommentarer:
Send en kommentar