Hjemvendt med tungt hjerte

Jeg har lige tilbragt en som altid fantastisk uges efterårsferie oppe hos nogle familiære venner i det kolde Sverige. Der blev kæmpet brave kampe over billard/poolbordet, flippermaskinen og unokortene. Ikke alle overlevede uden varige mén.
Halloween blev skam også fejret - min søster og jeg kaprede roret bag køkkenet og spenderede en skøn dag med kokkenes hårde lod.
Det kom der en særdeles udmærket Chili con Carne ud af, samt lidt til den søde tand!

Men for enden af en yderst skøn og afslappende ferie i det svenske, ja, der er der jo altid den sekstimers lange hjemtur. Egentlig har jeg intet imod køreturene derop og hjem, men af en eller anden uforklarlig grund, lander jeg altid på hjemmevant jord med en bitter smag i munden. Det slår aldrig fejl, ej heller den bil-medfødte hovedpine, der stille og roligt raserer de indre opgange.

Bare for at føje spot til skade, så brugte jeg også lidt tid på at se en film på turen. Det var én jeg aldrig havde set før, men via lidt obsessive youtubing var jeg bekendt med de fantastiske sange, der krydrer soundtracket og den dystre historie. Det var Dancer in the Dark af Lars von Trier og skønne Björk. 

Så var stemningen for min hjemkomst, da vist også lagt!

Smuk, smuk film. As always, I cried! Den sætter sandelig tingene i perspektiv for én. I dag er det min yndlingssang fra filmen, der pryder bloggens musiske indslag.

Song of the day!